> Ud i det grønne Udskriv side
 

    Ud i det grønne

 

 
Foto fra Vestvolden

Vestvolden

Et fredet fæstningsværk, som er over 100 år gammelt. Vestvolden ligger som en 14 km. lang cirkelbue omkring København - fra Avedøre Holme i syd til Utterslev Mose i nord. Besøg Vestvolden og oplev både natur og historie.

 

[vis på kort]

 


 
Foto fra Kystagerparken

Kystagerparken og Bjerget
I Kystagerparken ligger Bjerget, som er kunstigt skabt af jord fra udgravningen til Kongens Bryghus i 1957. På Bjerget kan du kælke om vinteren og flyve med drager om efteråret. Udsigten kan nydes året rundt. På Bjergets top står en model af solen,

som er starten på Planetstien

 

[vis på kort]

 


 
Foto af vand

Rebæk Søpark

Rebæk Sø opstod, da man i 1870 anlagde to jernbanespor ved Rødovre Station. Der skulle graves jord op til en dæmning, og herved blev søen skabt. Det siges, at det står et tipvognstog på søens bund, men det er aldrig blevet bekræftet. Søen og parken blev fredet i 1948. Store grønne plæner omkranser søen og de små rislende vandløb, så her er god plads til at slå sig ned med picnickurven. Rebæk Sø er et yndet sted at fodre ænder.

 

[vis på kort]

 


 
Foto fra Mågeparken

Mågeparken

Mågeparken er et kuperet område som er ca. 1 km langt og 200 meter bredt. Mågeparken skærmer den sydlige del af Hvidovres boligkvarterer ud mod Amagermotorvejen. Højt græs og lave buskadser gør Mågeparken prærieagtig, og i området findes adskilige vandhuller og kanaler, som er base for et rigt dyreliv.

 

[vis på kort]

 


 
Foto fra Byparken

Byparken i Avedøre Stationsby

I Avedøre Stationsby mellem Store Hus og selve Stationsbyen finder du Byparken. Det er en fin lille park med grusbelagte stier, kanaler, sø og broer. Et rart sted at være for både børn og voksne. Byparken ligger tæt på Avedøre Station.

 

[vis på kort]

 


 
Foto fra Strandengen

Strandengen
Ud mod Kalveboderne og Sjællandsbroen ligger Strandengen. Her græsser i sommerhalvåret får, lam og kalve. De sørger for at holde bl.a. bjørnekloen nede.

 

[vis på kort]

 


 
Foto fra Hvidovre Havn

Lodsparken og Hvidovre Havn

Hvidovre Havn har plads til 179 lystbåde. Havnen er hjemsted for en række søsportsforeninger, og især i sommerhalvåret er der masser af liv på kajen og i vandet. Lodsparken strækker sig med sit åbne græsareal nord for havnen. Her holdes bl.a. Sankt Hansfest.

 

[vis på kort]

 


 
Foto fra Avedøre Flyveplads

Avedøre Flyveplads

Flyvepladsen langs Gl. Køge Landevej er anlagt under 1. verdenskrig i 1917, og her kan du se verdens ældste træhangarer til landbaserede fly. På en søjle på pladsen "svæver" et veteranfly fra 1958 med et vingefang på 9 meter. Hvert andet år kan du den sidste søndag i august komme til Aeronautisk Dag på flyvepladsen.

 

[vis på kort]